Amerikanske Dustin Poirier har tidligt søndag morgen dansk tid besejret den irske UFC-stjerne Conor McGregor via knockout.
Kampen, der blev afviklet i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, var McGregors første i et år.
Den blev afgjort i anden runde, da Poirier efter to minutter og 32 sekunder slog ireren i gulvet, efter at McGregor ellers havde domineret kampens indledning.
Resultatet betyder, at Dustin Poirier nu formentlig får endnu en mulighed for at generobre verdensmesterskabet i letvægt, som han tabte i 2019.
/ritzau/AFP











