Russisk glæde over at Biden vil forlænge atomaftale

    Den russiske regering hilser det fredag velkommen, at USA erklærer sig klar til at forlænge en aftale om at begrænse langtrækkende atomraketter.

    Det er en aftale, der kendes som Ny Start (Strategic Arms Reduction Treaty).

    Men det “afhænger af detaljerne”, hvis det skal lykkes, lyder det.

    Våbenaftalen trådte i kraft i 2011, og den udløber 5. februar – altså om to uger.

    Hvis det sker, vil der ikke længere være aftaler mellem de to lande om opbevaring og antal atomvåben, endsige gensidig inspektion.

    USA’s nye præsident, Joe Biden, har foreslået, at atomaftalen forlænges med fem år allerede i denne uge.

    – Rusland går ind for at bevare Ny Start og for at forlænge traktaten for at kunne vinde tid til forhandlinger og kontakter, siger den russiske regerings talsmand, Dmitrij Peskov.

    Men han tilføjer, at “alt afhænger af detaljerne i dette forslag, som endnu mangler at blive undersøgt”.

    /ritzau/dpa