Biden til sit nye hold i Det Hvide Hus: Vi arbejder for folket

    Under en virtuel ceremoni i Det Hvide Hus kort efter midnat torsdag dansk tid har Joe Biden taget nye nøglepersoner i sin administration i ed.

    Det skriver CNN.

    – Vi er ét hold, siger Biden til de udnævnte personer.

    – Vi har en forpligtelse, men vi har også et stort privilegium. Meget sjældent får en person lov til at gøre noget, der kan have en fundamental positiv indflydelse på andres liv. Ikke kun her, men rundtom i verden, siger den nye præsident.

    – Folk arbejder ikke for os, vi arbejder for folket. Jeg arbejder for folket. De betaler min løn. De betaler jeres løn. De sætter deres lid til jer. Jeg sætter min lid til jer. Og så har vi en forpligtelse, fortsætter han.

    /ritzau/