Hjemløse og særligt udsatte kommer foran i vaccinationskø

    Hjemløse og socialt udsatte, der er i særligt stor risiko for covid-19, kommer til at høre under kategori 5 i myndighedernes vaccineplan.

    Det fremgår en af pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet.

    I pressemeddelelsen er der lavet en nærmere beskrivelse af, hvordan forskellige grupper på socialområdet er prioriteret i forhold til en vaccine.

    I myndighedernes vaccineplan er kategori 5 beskrevet som: Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

    Meldingen fra Social- og Indenrigsministeriet kommer, efter at socialborgmester i København Mia Nyegaard (R) mandag opfordrede til at skubbe hjemløse frem i vaccinationskøen.

    /ritzau/