USA’s præsident, Donald Trump, ophæver indrejserestriktionerne for de 26 Schengen-lande, heriblandt Danmark.
Det oplyser Det Hvide Hus natten til tirsdag dansk tid i en pressemeddelelse.
Også for indrejsende fra Brasilien, Storbritannien og Irland bliver restriktionerne ophævet.
De nye indrejseregler gælder fra 26. januar, hvor nye testkrav til indrejsende i USA træder kraft.
Fra 26. januar skal udenlandske indrejsende nemlig kunne påvise, at de har fået foretaget en negativ coronatest.
/ritzau/











