Fra næste uge reducerer Pfizer sin levering af coronavacciner til Europa.
Det fortæller den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), til nyhedsbureauet NTB.
Reduktionen skyldes, at produktionskapaciteten skal opgraderes.
– For Norge betyder det i første omgang, at vi får 7800 færre doser i uge tre, end Pfizer tidligere havde meldt om, siger Geir Bukholm, der er områdedirektør hos FHI.
Det vides endnu ikke, om det kommer til at påvirke leveringen til Danmark.
Ritzau prøver at få bekræftet oplysningen hos Pfizer og de relevante sundhedsmyndigheder.
/ritzau/











