Yemens Houthi-bevægelse bør fremover betegnes som en terrororganisation.
Det meddeler USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, i en erklæring.
– Udenrigsministeriet vil meddele Kongressen om min hensigt om at betegne Ansar Allah – nogle gange refereret til som houthier – som en udenlandsk terrororganisation, hedder det i erklæringen.
Houthi-bevægelsen har været Yemen-regeringens modstander i en seks år lang borgerkrig.
Diplomater frygter, at beslutningen kan påvirke snakke om fred i Yemen negativt.
Ligeledes er der bekymring for, at det kan komplicere indsatsen for at bekæmpe den humanitære krise i landet. Krisen betegnes som verdens største.
Houthi-bevægelsen har rødder i Iran. Beslutningen om at sætte den på terrorlisten skal derfor også ses i lyset af, at præsident Donald Trumps administration de seneste uger har øget sanktioner mod Iran.
/ritzau/Reuters









