En 32-årig mand er blevet anholdt og sigtet for forsøg på manddrab i Tønder lørdag aften.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter søndag morgen.
Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere søndag for lukkede døre, lyder det i tweetet.
Manden er fra Tønder-området.
Det fremgår ikke af opslaget, hvad tilstanden er på den forurettede, og hvad der gik forud for drabsforsøget.
/ritzau/











