Erhvervsminister Simon Kollerup (S) tager sygeorlov fra dags dato. Klimaminister Dan Jørgensen (S) bliver fungerende erhvervsminister.
Det skriver Statsministeriet i en meddelelse.
– Som følge af, at erhvervsminister Simon Kollerup på grund af sygdom midlertidigt er forhindret i at varetage ledelsen af Erhvervsministeriet, er ledelsen af de under erhvervsministeren hørende opgaver overdraget til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, skriver Statsministeriet.
Simon Kollerup står i spidsen for de forhandlinger om erstatning til minkavlerne, der siden november har kørt i Folketinget.
/ritzau/











