Yderligere 1842 er blevet konstateret smittet med coronavirus det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).
De positive prøver er fundet blandt 104.615 test. Det svarer til at, 1,76 procent af prøverne er positive.
Det er den laveste positivprocent siden 28. november.
Antallet af indlæggelser falder med 25 personer. Det betyder, at 861 personer nu er indlagt med covid-19. Af dem er 134 indlagt på intensiv.
37 personer er døde.
/ritzau/











