Der er fundet sprængstof ved Den Republikanske Nationale Komités hovedkontor i Washington D.C.
Det siger unavngivne repræsentanter for partiet til The New York Times.
Sprængstoffet – en rørbombe – er blevet destrueret af eksperter.
Demokraterne har et tilsvarende hovedkontor tæt på. Det er evakueret efter fundet af en mistænkelig pakke onsdag.
Ifølge en anonym kilde, som The New York Times har talt med, er det ikke identificeret, hvad pakken indeholder.
/ritzau/











