De sidste uger af 2020 bød for første gang under coronaepidemien på en “reel og markant” overdødelighed i Danmark.
Det skriver Jyllands-Posten.
Overdødelighed betyder, at der dør flere, end man kunne forvente i forhold til tidligere år.
Det var tilfældet både i uge 51, 52 og 53, hvor der døde 100-200 flere danskere, end man kunne forvente.
– Overdødeligheden er reel, og vi kobler den helt klart til den store stigning i smittespredningen med coronavirus, siger Tyra Grove Krause, afdelingschef hos Statens Serum Institut (SSI), til avisen.
– Især blandt de ældre, som blandt andet skyldes de mange udbrud på plejecentre, forklarer hun.
Mange lande har under coronaudbruddet oplevet overdødelighed, men det har Danmark undgået under det meste af pandemien.
30. december fortalte SSI’s direktør, Henrik Ullum, at der sås en tendens til øget dødelighed i landet blandt ældre.
/ritzau/











