23.895 personer er frem til torsdag morgen klokken 04.30 registreret som modtagere af den første dosis af en coronavaccine.
Det svarer til 0,41 procent af befolkningen, oplyser Statens Serum Institut (SSI).
Der kan dog være en vis forsinkelse i registreringen af vaccinerne.
Det reelle antal vaccinerede kan derfor være højere, end det fremgår af opgørelsen.
Den første sending med 9750 vaccinedoser kom til landet lørdag, hvorefter vaccinationerne blev indledt på landets plejehjem søndag.
Mandag ankom yderligere 38.000 doser.
/ritzau/











