Rekordmange lyntestet onsdag – men færre er positive

    Der blev onsdag foretaget rekordmange lyntest hos de fire private udbydere, der har kontrakt med staten. Antallet af positive test var dog det laveste siden 16. december.

    De fire aktører – Falck, SOS, Carelink og Copenhagen Medical – foretog onsdag 90.761 lyntest. Af dem var 682 – eller 0,75 procent – positive for covid-19. Det viser tal fra udbyderne.

    Den hidtil travleste dag var 23. december, hvor der blev foretaget 80.291 lyntest. Dagen før – 22. december – var med 1139 smittetilfælde den dag med flest positive lyntest.

    /ritzau/