Inger Støjberg går af som næstformand i Venstre

    Inger Støjberg går af som næstformand i Venstre. Det skriver hun på Facebook. Det sker efter ønske fra Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, skriver hun.

    – Jakob Ellemann har i dag bedt mig om at gå af som næstformand for Venstre. Jeg forstår, at det blandt andet skyldes hans manglende tillid til min linje i en række politiske sager.

    – Nu skal Venstre finde en ny næstformand. Sådan går det engang imellem i politik. Men uanset hvilke poster jeg bestrider, så skal I vide, at jeg kæmper for den politiske linje, som jeg ved, at I alle kender så godt, skriver Inger Støjberg.

    /ritzau/