Høje smittetal lukker Rådhuspladsen i København nytårsaften

    Festglade mennesker flokkes normalt på Rådhuspladsen i København nytårsaften. Men sådan bliver det ikke i år.

    På grund af høje smittetal indhegnes det meste af pladsen. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

    – I år skal vi ikke kun holde afstand til fyrværkeriet, men også til hinanden, siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov.

    /ritzau/