Indbyggerne i det vestafrikanske land Niger har søndag indledt et valg, som ventes at føre til den første magtoverdragelse mellem to demokratisk valgte præsidenter i landets 60 år lange historie som selvstændig nation.
Et magtskifte uden vold vil være et særsyn i det fattige og tilbagestående land, hvor islamistisk vold har kostet hundredvis af civile og soldater livet i det seneste år.
Niger er med sine 23 millioner indbyggere blevet rystet af fire kup, siden landet blev uafhængigt af Frankrig i 1960.
Hvis valget fører til en styrkelse af demokratiet, vil Niger skille sig ud fra andre lande i regionen som Elfenbenskysten og Guinea. Her er de siddende præsidenter forblevet ved magten med forfatningsændringer, som har skabt trange kår for demokratiet i Vestafrika.
– Valget er ekstremt vigtigt for os, fordi vi traditionelt har været mestre i statskup, siger en 50-årig vælger, Massaoudou Abdou, som søndag stemte på en skole i byen Maradi i den sydlige del af Niger.
Det er den tidligere indenrigsminister Mohamed Bazoum, regeringspartiets kandidat, som er favorit til at efterfølge præsident Mahamadou Issoufou, som har ledet landet i to valgperioder på fem år.
Den 60-årige Bazoum har lovet at fortsætte Issoufous politiske linje, samtidig med at han vil slå ned på udbredt korruption.
– Hvis jeg er heldig nok til at vinde valget, så har I valgt en, som er parat fra dag et, siger han i en kampagnevideo.
Niger har været udsat for gentagne angreb ved den vestlige grænse til Mali og Burkina Faso, hvor militante med bånd til al Qaeda og Islamisk Stat i januar dræbte 89 soldater.
Hundredvis af kilometer længere mod øst ved landets sydøstlige grænse til Nigeria står Niger over for angreb fra jihadisterne i Boko Haram.
Over 40 procent af Nigers befolkning lever i ekstrem fattigdom.
I år har coronapandemien svækket den økonomiske vækst, samtidig med at klimaforandringer forringer tilværelsen for mange. Dertil kommer, at priserne er faldet for uran, som er en af Nigers vigtigste eksportvarer.
Bazoum kæmper med 29 andre kandidater om præsidentposten. Hvis han ikke vinder første rundet med over 50 procent af stemmerne, vil der blive gennemført anden valgrunde.
/ritzau/Reuters
