Mindst ti mennesker dræbt i brokollaps i Indien


    En motorvejsbro under opførelse i Indiens største by, Kolkata, er kollapset, viser tv-optagelser ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Mindst ti personer er blevet dræbt og adskillige andre såret.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Embedsmænd siger ifølge BBC, at man frygter, at mange mennesker er fanget under murbrokkerne fra broen, der ligger i området Burrabazar i byen.

    Samtidig skriver nyhedsbureauet Reuters, at op mod 150 mennesker kan være fanget under murbrokkerne.

    Tv-billeder viser betjente, redningsfolk og forbipasserende, der forsøger at løfte plader af metal og beton væk fra vejen under broen, der kun var bygget delvist færdig, da ulykken skete.

    Kolkata er tidligere kendt som Calcutta.

    /ritzau/