Inden opgravning af mink behøver myndighederne ikke at foretage en vvm-undersøgelse. Det ligger nu fast, og det kan få stor betydning for, hvor hurtigt minkene ved Holstebro og Viborg kan graves op, siger fødevareminister Rasmus Prehn.
– Rædselsceneriet med en vvm-undersøgelse, der kunne tage op til et år, er afværget, siger Rasmus Prehn.
Han håber, at politikerne nu inden jul kan give borgerne vished om opgravningen ved at lægge sig fast på en af tre tidligere fremlagte modeller. Politikerne mødes til forhandlinger fredag.
/ritzau/











