EU har torsdag føjet yderligere 27 personer, to forretningsmænd og syv virksomheder til en sanktionsliste rettet mod Hviderusland.
Blandt andre vicepremierministeren og flere andre ministre omfattes af denne tredje bølge af sanktioner mod højtstående personer i den tidligere sovjetrepublik.
Præsident Aleksandr Lukasjenko er i forvejen underlagt EU-sanktioner. De omfatter indefrysning af midler og indrejseforbud.
Sanktionernes begrundelse er dels præsidentvalget i august, hvor resultatet ifølge EU bygger på valgsvindel, dels myndighedernes overgreb på demonstranter og oppositionen i tiden derefter.
– Vi strammer skruerne endnu mere på Lukasjenkos illegitime regime. Vi går efter oligarker i hans inderkreds, som kynisk profiterer på regimet, og virksomheder, som holder dem ved magten, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Ministeren mener, at sanktionerne er med til at udfordre præsidentens magtbase.
– Der er mange forretningsfolk, der er nervøse. De række ud til EU-partnere for at undgå at havne på listen. Det viser, at vores pres virker, siger Kofod.
Formålet er at støtte og opmuntre demonstranterne. De har uge efter uge med mange kvinder i front krævet et frit og fair valg i landet.
Demonstrationerne har stået på i fire måneder, efter at Lukasjenko i sommer blev genvalgt til sin sjette periode som præsident.
Oppositionen siger, at styret svindlede med valget. Den mener, at oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja, som stillede op i stedet for sin fængslede mand, var den rette vinder.
Officielt udråbtes Lukasjenko som vinder med 80 procent af stemmerne.
Udenrigsministeren kalder det en “udmattelseskamp” mod den hviderussiske præsident, som også var under pres før valget i august. Krisen efter coronavirus, som han ignorerede, har yderligere øget dette pres.
– I sidste ende er jeg sikker på, at folket og demokratiet vinder, siger Kofod.
Danmark arbejder for yderligere personer på listen via EU. Samtidig støtter Danmark initiativer til at dokumentere vold, tortur og fængslinger mod demonstranterne.
Med 50 millioner kroner i Den Ny Demokratifond, der er rettet mod Hviderusland og fem andre lande i regionen, støtter man de seks områder: Unge, medier, kultur, arbejdsmarkedsorganisering, klima og køn.
/ritzau/
