Frie Grønne-leder er testet positiv for coronavirus

    Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, har fået coronavirus. Det skriver folketingsmedlemmet selv på sin Facebook-side.

    Han begyndte at føle sig syg søndag og blev derfor testet mandag. Svaret viste sig at være positivt. Derfor er han nu gået i isolation.

    Sikandar Siddique afleverede så sent som fredag en negativ coronatest, oplyser han.

    – Husk at blive testet, hvis du føler dig syg og husk at passe på jer selv og jeres medmennesker. Corona kan ramme alle og enhver.

    – Jeg glæder mig til at blive helt rask – og ikke mindst glæder jeg mig til, at Danmark og resten af verden besejrer corona, skriver Sikandar Siddique.

    /ritzau/