Ekstra Bladets journalister har nedlagt arbejdet


    Ekstra Bladets journalister har tirsdag eftermiddag lukket computerne og forladt arbejdspladsen i København efter et sammenbrud i lønforhandlingerne.

    Det bekræfter tillidsmanden og formanden for medarbejderforeningen på Ekstra Bladet, Anders Stoffer.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    – Medarbejderne på Ekstra Bladet er skuffede og overraskede over det, vi er nået frem til i forhandlingerne. Derfor har de besluttet af nedlægge arbejdet, siger han.

    Det er ham, der på medarbejderside leder lønforhandlingerne, der begyndte før påske.

    Anders Stoffer fortæller, at medarbejderne og ledelsen står meget langt fra hinanden i forhandlingerne, men han kan ikke uddybe striden nærmere.

    Ifølge tillidsmanden vil medarbejderne mødes igen onsdag klokken 10.

    /ritzau/