Et ekspertudvalg under USA’s lægemiddelstyrelse, FDA, anbefaler godkendelse af coronavaccine fra medicinalselskaberne Pfizer og Biontech.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Udvalget stemte for nødgodkendelsen med 17-4 og vurderede, at fordelene ved at tage vaccinen opvejede risikoen for personer på 16 år og ældre.
FDA er ikke forpligtet til at følge udvalgets anbefalinger, men forventes at gøre det.
Den endelige beslutning ventes inden for få dage. Når den er på på plads, vil USA begynde levere millioner af vacciner, skriver nyhedsbureauet AP.
/ritzau/











