Egyptisk passagerfly kapret på vej til Kairo


    Et egyptisk passagerfly på vej fra Alexandria til Kairo er blevet kapret, oplyser en talskvinde fra Egypt Air ifølge Bloomberg.

    Ifølge talskvinden har flykaprerne krævet, at flyet lander på Cypern.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Cypriotisk statsradio rapporterer ifølge Reuters, at der er 80-81 mennesker om bord på flyet, og at én mand om bord menes at være bevæbnet.

    Kilder fra egyptisk politi oplyser til Reuters, at der skulle være tale om et fly af typen Airbus 320.

    Mens Bloomberg rapporterer, at flyet allerede er landet i lufthavnen i byen Lanarca på Cypern, rapporterer Reuters, at flyet har kurs mod Cypern.

    /ritzau/