Retten i Næstved idømmer 40-årige Martin Christensen Degn fængsel i 16 år for i november i fjor at have dræbt to kvinder. Anklager Susanne Bluhm havde krævet fængsel på livstid.
– Jeg kan sige, at det er en enig domsmandsret, som er nået frem til resultatet, lyder det fra retsformand Line Bjørklund i forbindelse med domsafsigelsen.
Hun fortæller, at retten har set det som en formildende omstændighed, at forholdet mellem Martin Degn og hans daværende kæreste, Line Messerschmidt – sagens første offer – var præget af jalousi gennem længere tid.
Derudover mener retten, at den manipulerende behandling, som Martin Degn havde været udsat for, også er formildende.
/ritzau/











