Biden har forvredet foden efter leg med sin hund

    USA’s kommende præsident, Joe Biden, har forvredet sin højre fod efter at have leget med en af sine hunde.

    Det oplyser Bidens stab ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Uheldet skete lørdag, hvor den 78-årige demokrat legede med hunden Major. Biden blev tilset af en læge søndag, som både tog røntgenbilleder og en CT-scanning.

    – De indledende røntgenbilleder forsikrer om, at der ikke er nogen åbenlyse brud, siger Bidens personlige læge, Kevin O’Connor i en meddelelse.

    Den kommende præsident skal scannes igen, lyder det.

    /ritzau/Reuters