Samtykkelov står til bred opbakning i Folketinget

    Samtykkebaseret voldtægtslovgivning står til at blive vedtaget med et bredt flertal i Folketinget, da Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance siger, at de vil stemme for.

    – Samtykkeloven skal indskærpe, at sex skal være frivilligt, og at der skal være samtykke fra begge parter.

    Det siger retsordfører Jeppe Bruus (S) i Folketingssalen under lovforslaget om samtykkelovens første behandling.

    Han påpeger, at med den nuværende lovgivning så skal der “vold, tvang eller andre ting til, før der er tale om en voldtægt”.

    /ritzau/