Efterspørgsel på nye produkter får for 15. år i træk Sonos omsætning til at stige.
Det fremgår af selskabets regnskab for fjerde kvartal af sit skæve regnskabsår.
Det er blandt andet kunder, der allerede har en sonos-højttaler i hjemmet, der sikrer højttalerselskabet vækst i omsætning.
41 procent af solgte produkter stod Sonos stamkunder således for i perioden september 2019 til oktober 2020.
Omsætningen for helåret landede på 1,33 milliarder dollar. I fjerde kvartal alene omsatte selskabet for 340 millioner dollar.
Det er specielt en efterspørgsel på nye produkter, der trækker omsætningen op, oplyser Sonos.
/ritzau/











