En bombe i en travl shoppinggade i den tyrkiske millionby Istanbul har dræbt to mennesker og såret seks andre, rapporterer tv-stationen CNN Turk.
Der er ifølge stationen tale om et selvmordsattentat. En af de dræbte er gerningsmanden.
Like localeyes.dk på FacebookBomben er eksploderet på Istiklal Caddesi-gaden ikke langt fra Taksim-pladsen, og ambulancer er hastet til stedet.
Politiet afsporede efter eksplosionen området.
For en uge siden blev Tyrkiet ramt af et bombeattentat. Det indtraf i hovedstaden Ankara, hvor 37 mennesker ifølge det tyske nyhedsbureau dpa blev dræbt.
Ifølge de tyrkiske myndigheder var det en kvinde fra den militante kurdiske organisation PKK, der sprængte sig selv i luften i hovedstaden.
Et tilsvarende angreb i Ankara i februar kostede 30 mennesker livet, mens 12 blev dræbt ved et selvmordsangreb i Istanbul i januar.
/ritzau/Reuters