Mindst syv er er dræbt i eksplosion på skole i Pakistan

    Mindst syv studerende på en skole i Peshawar i det nordlige Pakistan er tirsdag blevet dræbt i en eksplosion. Desuden er adskillige andre kommet til skade.

    Det oplyser en talsmand for et hospital, der ligger i nærheden af skolen til nyhedsbureauet Reuters.

    Hospitalet har modtaget syv døde personer. Desuden er 70 andre blevet bragt til hospitalet med kvæstelser.

    Eksplosionen fandt angiveligt sted midt i en undervisningstime.

    /ritzau/