Ung cyklist slipper med mindre skader efter buspåkørsel

    En yngre kvinde er blevet påkørt af en bus på Nørrebro Station i København.

    Det bekræfter vagtchef Jesper Frandsen ved Københavns Politi natten til lørdag.

    Kvinden, der var cyklende, er ifølge vagtchefen sluppet med mindre skader.

    – En cyklist og en bus kører sammen af uvisse årsager. Det ser ud som om, der er en mindre personskade som følge. Cyklisten klager over smerter i foden, siger Jesper Frandsen.

    Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.47, der lød på færdselsuheld. Politiet kan ikke oplyse, hvorvidt der sad passagerer i bussen, da det skete.

    Hovedstaden Akutberedskab skriver på Twitter, at akutlægebil og ambulance arbejder på stedet.

    Nørrebro Station er ikke afspærret i forbindelse med færdselsuheldet, oplyser politiet.

    /ritzau/