En mand er onsdag morgen fundet livløs i Utterslev Mose i Københavns Nordvestkvarter.
Det fortæller vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi, der fik anmeldelsen om den livløse mand klokken 08.13.
– Han har ligget i vandet i noget tid, siger vagtchefen.
Politiet er til stede for at undersøge stedet, da det skal klarlægges, om man kan udelukke, at der er sket en forbrydelse.
– Vi har hundevogn og indsatsleder på stedet, siger Michael Andersen.
Politiet har endnu ikke identificeret manden.
/ritzau/











