Politiet rykker ud til overfald med hammer på Bornholm

    Bornholms Politi har mandag aften modtaget en anmeldelse om et overfald begået på Aakirkebyvej i Rønne.

    Her er en person blevet slået med en hammer.

    Det oplyser vagtchef Jesper Lund.

    – Vi har en patrulje på stedet, siger vagtchefen kort før klokken 21.

    Han oplyser samtidig, at ingen er anholdt.

    – Overfaldet fandt sted udendørs, siger Jesper Lund.

    Politiet kan endnu ikke oplyse offerets alder eller køn – eller de nærmere omstændigheder omkring overfaldet i øvrigt.

    Anmeldelsen blev modtaget klokken 19.48.

    /ritzau/