Forskerne fortsat uenige om antallet af ulve


    Ulven har de seneste år skabt både frygt og fascination hos danskerne.

    Samtidig fortsætter forskerne med at være uenige om, hvor mange ulve der med sikkerhed har strejfet rundt i de danske skove.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Siden den første genindvandrede ulv blev fundet død i Thy i 2012, har forskere på Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet og forskere på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet ikke kunne blive enige om antallet.

    Ved at matche dna fra ekskrementer med et tysk dna-register mener de aarhusianske forskere nu, at der er fundet sikre spor efter mindst fire ulve. Den, der blev fundet død i Thy, og tre andre.

    – Vi har fundet dna-profiler, som er så gode, at man kan gå ind og finde et match i det tyske dna-register, fortæller seniorforsker ved DCE Liselotte Wesley Andersen.

    – Jeg vil helt klart sige, at der også er flere ulve end de fire, for vi har rigtig mange prøver under analyse. Samtidig bliver de frivillige bedre og bedre til at finde de friske prøver, fordi vi de seneste år har lært en del om ulven, og hvor den færdes.

    Vurderingen står i kontrast til en analyse, Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet kom med i sidste uge.

    De københavnske forskere mener, at der kun er sikre spor efter Thy-ulven og én anden. Derudover er der fundet seks prøver, hvor det endnu er uvist, om der er tale om ulv eller hund.

    – De prøver, københavnerne har analyseret, har jeg jo ikke haft i mine hænder. Det er meget muligt, at de har fundet det, de har gjort, men vi har fundet det, vi har, siger Liselotte Wesley Andersen.

    DCE har i løbet af de sidste år nedjusteret antallet af sikre dna-spor. Sidste sommer lød meldingen, at der var fundet sikre dna-spor fra op mod 40 forskellige individer. Det blev for kort tid siden nedjusteret til mellem 20 og 23 ulve.

    – Vi har ikke været gode til at melde ud, at der er usikkerheder i den måde, vi laver dna-profiler på, forklarer seniorforskeren.

    – Der er ikke en facitliste. Det er især svært at få nogle fornuftige dna-profiler, når prøverne er så nedbrudte, som de er. Derfor har vi valgt at nedjustere det hen ad vejen.

    /ritzau/