Det Internationale Håndboldforbund (IHF) har kåret Niklas Landin som verdens bedste håndboldspiller for 2019 hos herrerne.
Nikolaj Jacobsen er årets træner inden for herrehåndbold.
Det skriver IHF på sin hjemmeside.
Fælles for begge er, at de var en del af det danske landshold, som i 2019 vandt VM-guld.
Landin kåres desuden for sine præstationer for den tyske klub THW Kiel, mens Jacobsen også hædres for indsatsen i Rhein-Neckar Löwen, hvor han befandt sig frem til slutningen af sæsonen 2018/19.
/ritzau/











