Brasilien runder to millioner smittede som andet land i verden

    Brasilien har rundet over to millioner smittede med coronavirus.

    Det viser tal fra de nationale sundhedsmyndigheder.

    Samlet er 2.012.151 brasilianerne testet positive med coronavirus, mens 76.688 coronapatienter i landet har mistet livet.

    Brasilien er det næsthårdest ramte land i verden målt på antal smittede og coronarelaterede dødsfald. Kun USA har flere smittede med over 3,5 millioner og flere dødsfald med 138.000.

    En af de smittede i Brasilien er præsident Jair Bolsonaro, der blev testet positiv i sidste uge.

    Onsdag lod præsidenten sig teste igen – men med samme resultat.

    Bolsonaro havde mandag sagt, at han ville tage en ny test, da han “ikke kan holde ud” at være isoleret.

    /ritzau/Reuters