Hjulmand til angreb på DBU-sponsor: Forbyd spilreklamer

    Danske Spil er blandt fodboldlandsholdets sponsorer, men står det til den nye landstræner Kasper Hjulmand, skal spilreklamer forbydes.

    Det siger han i et interview med Radio4 i sportsprogrammet “Fremkaldt”.

    Direkte adspurgt siger Hjulmand, at han er tilhænger af et forbud mod reklamer for spil og betting.

    – Det er en personlig holdning, som jeg synes, jeg har ret til at have uanset hvad.

    – Jeg synes ikke, at jeg kan opfordre til spil og betting. Det kommer jeg aldrig til at stå på mål for, siger Kasper Hjulmand.

    /ritzau/