Hjulmand debuterer for Danmark hjemme mod Belgien

    Kasper Hjulmand får debut som dansk landstræner til september, når Danmark åbner Nations League med en hjemmekamp mod Belgien.

    Det viser turneringens kampprogram, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fredag har offentliggjort.

    Uefa har lagt datoerne fast for alle kampene i landsholdsturneringen, hvor Danmark er rykket op i øverste lag blandt de europæiske nationer.

    Efter debuten hjemme mod Belgien 5. september kommer England på besøg i Parken 8. september, viser kampprogrammet.

    /ritzau/