Liverpools egyptiske angriber, Mohamed Salah, siger, at det er Liverpools tur til at vinde mesterskabet.
– Efter at jeg kom til klubben, har jeg sagt, at jeg ville vinde Premier League med holdet.
– Byen har ikke vundet mesterskabet i lang tid, så nu er det på tide, siger Mohamed Salah til Sky Sports ifølge Liverpools hjemmeside.
Liverpool vandt onsdag aften 4-0 over Crystal Palace i Premier League, hvor Salah scorede et mål.
Men sejren er Liverpool snublende nær klubbens første mesterskab i 30 år.
Jürgen Klopps mandskab har 23 point ned til Manchester City på andenpladsen, der møder Chelsea torsdag.
Alt andet end en City-sejr vil definitivt sende guldet til Liverpool.
– Vi havde måske chancen i den seneste sæson, men Manchester City spillede rigtig godt og vandt. Det er vores tur til at vinde det, og det er fedt, siger Mohamed Salah.
/ritzau/











