En 92-årig kvinde er afgået ved døden som følge af en brand i Skibby.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Branden er sket i et hus på Bavnen i Skibby, og en 91-årig mand er fløjet på hospitalet med helikopter.
Manden og kvinden bor i huset.
Anmeldelsen om branden indløb klokken 07.24, og lidt over to timer efter er branden slukket. Politiets teknikere skal nu undersøge, hvordan den er opstået.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/











