USA’s handelsaftale med Kina er droppet.
Det siger handelsrådgiver i Det Hvide Hus Peter Navarro til Fox News mandag lokal tid.
Det skyldes delvist Kinas håndtering af coronavirusset, siger Navarro.
Ifølge den amerikanske regering reagerede Kina ikke tids nok på virusudbruddet, da det brød ud i slutningen af sidste år.
Narrova kalder det et “vendepunkt”, at USA først blev informeret om spredningen af coronavirusset, efter at USA og Kina havde underskrevet første fase af handelsaftalen 15. januar.
USA’s præsident, Donald Trump, truede allerede i sidste måned med at droppe handelsaftalen med Kina.
Her sagde Trump, at han var meget skuffet over, at Kina ikke stoppede spredningen af coronavirus, og at det havde kastet en skygge over handelsaftalen.
Den seneste udmelding fra Peter Navarro er ikke bekræftet af Donald Trumps administration.
/ritzau/Reuters











