Jobtal for maj måned i USA overrasker voldsomt

    Der blev i maj måned skabt 2,5 millioner arbejdspladser i USA uden for landbruget, viser tal fra arbejdsministeriet ifølge AFP.

    Tallet overrasker stort.

    Økonomer havde over for nyhedsbureauet Reuters formodet, at otte millioner arbejdspladser var gået tabt i maj måned som følge af coronaepidemien og den uro på arbejdsmarkedet, som det har medført.

    Der var frygt for, arbejdsløshedsprocenten ville stige til i nærheden af 20 procent. Nu falder den i stedet til 13,3 procent.

    /ritzau/