Der er onsdag eftermiddag udbrudt brand i en bygning i Industriparken i Ringsted.
Branden udvikler en kraftig røg, der er farlig ved indånding, og beboerne i området skal gå indenfor.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en beredskabsmeddelelse.
Branden er brudt ud i en bygning i Industriparken 4, hvor Jysk og Aqua Danmark A/S har til huse.
Det er beboere i området mellem Haslevvej, Bragesvej og Thorsvej, som skal gå indendørs, lukke døre og vinduer og standse eventuel ventilation.
Hvis man har været i kontakt med røgen og føler ubehag, skal man kontakte egen læge.
/ritzau/











