37-årig mand falder flere etager gennem stillads

    En 37-årig mand kom tirsdag formiddag alvorligt til skade, da han arbejdede i København.

    Det oplyser vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.

    Manden faldt tirsdag formiddag to-tre etager ned gennem et stillads på Julius Andersens vej i Sydhavnen i København.

    Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 11.43.

    Manden har slog hovedet ved faldet og blev bragt på sygehuset. Tirsdag aften er hans tilstand dog stabil.

    Den 37-åriges pårørende er blevet underrettet.

    Fordi der er tale om en arbejdsulykke, skal Arbejdstilsynet undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

    /ritzau/