De danske myndigheder har konstateret smitte med coronavirus hos 2555 personer. Det viser en opdateret opgørelse fra Statens Serum Institut mandag klokken halv ti.
Det reelle antal af smittede regnes for at være højere end de konstaterede, da ikke alle personer med symptomer er testet. Lige så er det muligt at have virusset uden at have symptomer i en periode.
Derudover afventer sundhedsmyndighederne svar på en række test.
Indtil videre har myndighederne fået svar på 21.378 test. Her tæller man ikke de test, hvor man ikke har fået svar, eller hvor svaret ikke har været noget, man kunne konkludere på, med.
/ritzau/











