Tre unge mænd anholdt efter voldtægt ved privatfest

    Nordsjællands Politi har anholdt tre mænd, som mistænkes for at have voldtaget en kvinde i 20’erne natten til lørdag.

    Det skriver Ekstra Bladet.

    Ifølge anmeldelsen blev kvinden voldtaget ved en privatfest i Værløse. De anholdte er – ligesom offeret – i 20’erne.

    Politiet fortæller til Ekstra Bladet, at det formodede overgreb blev optaget på video. Videoen er beslaglagt af politiet.

    Mændene bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød søndag.

    Her vil anklagemyndigheden begære dem varetægtsfængslet.

    Efterforskningsleder Henrik Sejer fra Nordsjælland Politi kan endnu ikke oplyse, hvordan mændene forholder sig til mistanken mod dem.

    /ritzau/