De bedste spanske fodboldrækker ligger stille i mindst to uger på grund af coronavirus.
Det skriver La Liga i en pressemeddelelse.
En medvirkende årsag til beslutningen er, at alle spillere i Real Madrid torsdag blev sendt hjem i karantæne, fordi en af klubbens basketballspillere har pådraget sig virusset.
Afbrydelsen af ligaen gælder foreløbig de kommende to spilledage.
– Beslutningen vil blive revurderet efter afslutningen på de karantæner, der er vedtaget i de berørte klubber og andre mulige situationer, der kan opstå, skriver La Liga.
/ritzau/











