Medie: Joe Biden vinder primærvalget i Texas

    Tv-stationen NBC siger på grundlag af de optalte stemmer, at Joe Biden vinder det demokratiske primærvalg i Texas, der er en af USA’s mest folkerige delstater.

    Onsdag morgen dansk tid, da 90 procent af stemmerne var talt op i Texas, står Biden til at få 32,7 procent af stemmerne mod 29,2 procent til Bernie Sanders.

    Meningsmålinger inden primærvalget havde ellers Sanders som vinder.

    Med Texas har Biden foreløbig vundet 9 ud af de 12 stater, der er afgjort efter det demokratiske opgør på supertirsdag. Der mangler stadig at blive erklæret vindere i to stater.

    /ritzau/