21 meldes dræbt i angreb på pakistansk universitet


    Mindst 21 mennesker blev dræbt og et ukendt antal blev såret, da en gruppe militante onsdag stormede et universitet i det urohærgede nordvestlige Pakistan, siger embedsmænd.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Der er rapporter, om at angrebet er nedkæmpet.

    Antallet af sårede er på omkring 60 ifølge ubekræftede oplysninger.

    To eksplosioner er hørt inde fra universitet.

    – Mindst 21 er dræbt, siger en ledende politimand, Saeed Wazir.

    Fire af angrebsmændene meldes dræbt af sikkerhedsstyrker, og militæret har fået de militante til at forskanse sig i to bygninger på universitetsområdet. Det fremgår ikke, om de dræbte angrebsmænd er blandt de 12 dræbte.

    Politiet siger, at 70 procent af de studerende er i sikkerhed.

    Politifolk har tidligere sagt, at andre militante befandt sig ukendte steder på et tredje og fjerde etager i bygninger i området.

    De militante kom ind på området i ly aften tæt vintertåge og klatrede over ydermurene til

    Bacha Khan Universitetet i Charsadda i den nordvestlige Khyber Pakhtunkhwa provins.

    Da de var kommet ind på universitetet åbnede de ild mod studerende og lærere i klasseværelser og på sovesale.

    Nationalt tv viser optagelser af soldater, der bevæger sig ind på området for at støtte politistyrkerne, og ambulancer der holder klar ved indgangen til universitetet for at modtage eventuelle ofre.

    De bevæbnede personer stormede ifølge politiet universitetet under dække af en tæt vintertåge i området.

    Universitetet har over 3000 studerende. Onsdag befinder der sig yderligere omkring 600 gæster på læreanstalten i anledning af en poesioplæsning.

    Hæren indledte en omfattende offensiv mod ekstremister i klanområderne i det nordvestlige Pakistan i sommeren 2014. Militæret sagde efter et års offensiv, at op mod 3000 militante var blevet dræbt.

    Ved et angreb den 6. december 2014 begået af gruppen Toheedwal Jihad Group (TWG), gik bevæbnede mænd fra klasseværelse til klasseværelse og skød og dræbte børn helt ned til otte års-alderen. 132 elever og ni ansatte blev dræbt.

    /ritzau/AFP