Coronavirusset dræber 115 mennesker i Hubei på et døgn

    Det seneste døgn er 115 mennesker døde af det smitsomme coronavirus i Kinas Hubei-provins. Samtidig er der torsdag bekræftet 411 nye smittetilfælde.

    Det er en stigning i forhold til onsdag, hvor virusset kostede 108 mennesker livet i Hubei, mens der blev bekræftet 349 nye smittetilfælde.

    Det oplyser de kinesiske sundhedsmyndigheder fredag morgen lokal tid.

    Dermed har i alt 2144 mennesker i Hubei mistet livet til virusset siden midten af december.

    I Hubei-provinsen ligger millionbyen Wuhan, og det er her, at coronavirusset har sit epicenter.

    /ritzau/Reuters